Gå til indhold

Lidt om Anders

Anders Morgenthaler er uden tvivl en mand med mange forskellige talenter - især i det kreative hjørne. Han er uddannet fra Designskolen i Kolding og Filmskolen i København, og siden da har han blandt andet kunne kalde sig tegner, forfatter, klummeskribent og filminstuktør.

Du kender formentlig allerbedst Anders Morgenthler fra den satiriske og humoristiske tv- og tegneserien Wulffmorgenthaler, som Mikael Wulff også er med i. Den underholdende duo er kendt for skæve figurer og humoristiske skildringer af samfundet. Derfor markerer Anders Morgenthaler sig også som en markant samfundsdebattør, hvilket han også udviser som klummeskribent hos Politiken.

Tilbage i 2006 fik Anders Morgenthaler sin debut med spillefilm, hvor han var instruktør på filmen Princess. Samme år modtog han også i Nordisk Film Prisen. Han har desuden vundet Artbeat Prisen i 2016 med den begrundelse, at han havde en bemærkelsesværdig evne til at skabe fokus på nye former for kunst og kultur gennem sin kreative formidling. 

Desuden har Anders Morgenthaler skrevet og tegnet to børnebilledbøger i serien Morgenthalers Dyrefabler. Han har derudover været studievært på DR’s børneudsendelse KatjaKaj og BenteBent, og han har desuden deltaget ved filmfestivalerne i Cannes og Berlin. Sidst, men ikke mindst, så har han instrueret adskillige musikvideoer for blandt andet Superheroes og Kashmir.

Anders Morgenthaler er ikke kun lig med underholdning. Han lever meget klima- og miljøbevidst i sin hverdag. Det kommer for eksempel til udtryk, når han vælger transport, shopper og handler ind - i sidste ende er det ved stort set alle aspekter af hans tilværelse.

Gå til top